Worth the carbs

Lav mad, der er alle kalorier og kulhydrater værd

Month: februar 2016

Scones med pære og hvid chokolade

Scones med pære og hvid chokoladeDSC08699

Det næste halve år skal tilbringes i Granada i Spanien. Da jeg i søndags kom til byen, indlogerede jeg mig på et hotel, hvor jeg skulle være, indtil jeg fandt en mere permanent bolig.  Nu har jeg fundet en bolig, og jeg GLÆDER mig til at have et køkken og kunne lave lidt mad igen. Jeg flytter ind i eftermiddag, men indtil da må jeg nøjes med at drømme mig tilbage til hjemmelavet mad og hjemmebag.
Disse scones er et oplagt bud på, hvad jeg kunne finde på at bage, hvis jeg var hjemme i mit eget køkken. Scones er utroligt hurtige at lave, da man slipper for (utålmodigt) at vente på, at dejen skal hæve. Man bikser simpelthen bare det hele sammen, former nogle boller og sætter dem i ovnen. Hurtigt og nemt!
De klassiske scones med mørk chokolade kan være virkelig lækre, men nogle gange er det godt at prøve noget nyt, og derfor blev disse med pære og hvid chokolade.
God fornøjelse 🙂

Ingredienser  

  • ca 350 g hvedemel
  • 25 g rørsukker
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 65 g smør
  • 1 æg
  • 1,5 dl cremefaiche
  • 2 modne pærer
  • 200 g hvid chokolade

 

Fremgangsmåde

  • Bland alle de tørre ingredienser
  •  Smuldr smørret i melet
  •  Mos de modne pærer, hak chokoladen groft og tilsæt.
  • Tilsæt tilsidst cremefaicen til dejen er fast og til at forme.
  • Form dejen i ca. 10 boller og tryk dem lidt flade
  • Bag dem i ca. 20 minutter ved 200 g alm. ovn.

    DSC08698Scones med pære og hvid chokolade

Tomat-rødbede-marmelade

Tomat-rødbede-marmelade

Oftest forbindes marmelade med søde frugter kogt til mos og som fast inventar på det klassiske morgenbord. Men marmelade kan bruges til så meget andet!
Rødbeder kan holde sig i evigheder, og sidst på ugen, når alle andre grøntsager er spist op, ligger der ofte en lille ensom rødbede i min ellers tomme grøntsagsskuffe. I går fik jeg ondt af den stakkels rødbede, som denne gang kun fik selskab af en håndfuld godt modne tomater. Min medlidenhed endte ud i denne tomat-rødbede-marmelade. På trods af, at jeg har kaldt den en marmelade, har den altså ikke meget at gøre med Den Gamle Fabrik. Man kunne vel lige så godt kalde den for en kompot, grød eller… Uanset navnet er den i hvert fald meget velsmagende.
Den søde smag fra rødbeden harmonerer fantastisk med chilien, og tomaternes smag forstærkes og kommer virkelig til sin ret.
Middagen stod på pizza, og tomat-rødbede-marmeladen gjorde lige det sidste. Jeg er dog sikker på, at den ville gøre sig endnu bedre til gryde- og simreretter, eller retter hvortil man ellers ville spise syltede rødbeder.
Tomat-rødbede-marmelade
Ingredienser

  • 5 tomater
  • 1 rødbede
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 dl vand
  • 1 spsk maizena
  • Chili efter smag

Fremgangsmåde

  • Skræl rødbeden og skær den og tomaterne i helt små tern
  • Tilsæt honning, citron og vand og lad det småkoge i ca. 20 minutter, eller til rødbeden er mør
  • Mos rødbeden og tomaterne med en gaffel
  • Tilsæt maizena og lad koge yderligere 5 minutter
  • Tilsæt chili efter smag
  • Hæld på glas og lad køle af

Nøddebarer

Nøddebar  Nøddebar

Min kæreste er startet i skole igen, og så er det altså rart, at have lidt lækkert med i madpakken. Disse barer smager af en mellemting mellem muslibarer og banankage – hvilket er en helt fantastisk sammensætning!
Bananerne gør, at de forbliver bløde og får konsistens som banankage, og de mange nødder giver baren lidt bid.
Vi havde noget proteinpulver i skabet, som røg i blandingen, så kan de nemlig også gå for en snack efter træning. Det hjælper altid lidt på motivationen, at have noget lækkert at komme hjem til. 😉
Nem og hurtig snack, som kan varieres på mange måder, alt efter hvilke nødder og tørrede frugter man har til rådighed.

Ingredienser

  • 2 modne bananer
  • 1 spsk sirup
  • 1 dl proteinpulver
  • 50 g havregryn
  • 120 g hakkede blandede nødder (jeg brugte mandler, pistacie-, hassel-, cashew og jordnødder)
  • 75 g tørret frugt (eksempelvis rosiner og tranebær)

Fremgangsmåde:

  • Mos bananerne
  • Tilsæt resten af ingredienserne og bland det hele godt sammen
  • Beklæd en form med bagepapir og hæld massen heri
  • Pres massen ud, så den får en tykkelse på ca. 2 cm.
  • Bag ved 180 grader i 15 minutter
  • Lad køle af og skær til i passende størrelseNøddebar

 

Jeg er på Bloglovin’

Direkte link til min blog på Bloglovin’ 

 

Worththecarbs.dk er nu på Bloglovin’. Skynd dig at følge det direkte link til min blog, og tryk “follow” for at holde dig opdateret med nye opskrifter, som helt sikkert er alle kalorier og kulhydrater værd. Mad skal også være sund for sjælen! 🙂

Brownie med karamel

Brownie med karamel Brownie med karamel

En rigtig svampet brownie er svær at stå for! Samtidig er den nem, hurtig og fungerer godt både kold og varm. I formiddags fik jeg en veninde på besøg til kaffe og kage, og kagen skulle gerne være en, jeg kunne forberede i går og blot tage ud af køleskabet i dag. (Jeg har stadig ferie fra studiet, og sætter pris på at kunne sove længe 😉 ) Det blev derfor til denne lækre brownie med karamel på toppen. Karamellen er lavet af kondenseret mælk, som skal koge i 4 timer – så det er ikke lige en kage man bikser sammen til ubudne gæster. Dog passer karamellen helt sig selv, og man kan blandt andet nå at bage brownien imens.
Jeg lavede kagen på 80% chokolade, hvilket gjorde at det blev en “jeg-kan-kun-spise-ét-stykke”-kage. Jeg er dog sikker på, at den også ville fungere rigtig godt med en lidt lysere chokolade og eventuelt pyntet med friske bær.

Ingredienser:

  • En dåse kondenseret mælk
  • 60 gram mørk chokolade
  • 110 g smør
  • 90 g sukker
  • 2 æg
  • 3 spsk kakao
  • ¼ tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 110 g mel
  • 10 g pistacienødder
  • 60 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

  • Pil mærkatet af dåsen med kondenseret mælk og kog den i ca 4 timer. Sørg for, at den hele tiden er dækket af vand.
  • Lad den køle ned og gem karamellen til senere
  • Smelt den mørke chokolade og smørret i en gryde
  • Tilsæt sukker, og lad det smelte med
  • Pisk æggene i blandingen
  • Tilsæt kakao, bagepulver, salt og hvedemel.
  • Hak nødder og chokolade groft og vend det i dejen.
  • Smør en springform og hæld dejen heri (Jeg brugte en form med en diamener på 16 cm)
  • Bag kagen ved 200 grader i ca. 25 minutter (den må gerne være lidt klistret, når du stikker i den)
  • Lad kagen blive i springformen og lad den køle helt af
  • Hæld karamellen over kagen og stil den på køl i nogle timer (eller natten over)
  • Karamellen sætter sig ikke helt, så når du åbner springformen, vil den glide lidt udover kanterne.Brownie med karamel

 

© 2017 Worth the carbs

Theme by Anders NorenUp ↑