Denne opskrift på cookies er den mest brugte opskrift herhjemme, og det er blevet til flere hundrede cookies med forskellige smage og knas – alle med denne samme grundopskrift.
I dette indlæg finder du vidunder-opskriften, tilsat appelsin. Det fungerer altså rigtig godt, men som sagt kan (næsten) hvilket som helst fyld tilsættes. Jeg er især vild med den helt klassiske chocolate chip cookie. Prøv dig frem 🙂
Husk at cookies flyder meget ud, så placér dem med god mellemrum på bagepladen.

Cookies med appelsin

Ingredienser
70 g. sukker
120 g. brun farin
115 g. smør
1 æg
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
175 g hvedemel
1/4 tsk salt
1 spsk appelsin saft
Skallen fra en økologisk appelsin
200 g hakket chokolade

Fremgangsmåde
– Bland sukker, brun farin og smør
– Tilsæt de resterende ingredienser, på nær chokoladen og rør godt rundt
– Hak chokoladen groft og tilsæt
– Saml dejen
– Tril dejen til små kugler og bag dem ved 150 grader i ca. 10-15 minutter.
– Lad afkøle og spis løs