Worth the carbs

Lav mad, der er alle kalorier og kulhydrater værd

Langtidshævede rugbrødsboller

Findes der noget bedre end at vågne op til friskbagte boller? Med langtidshævet brød kræves der ikke ret meget, og så synes jeg altså personligt også, at langtidshævede boller lige er en tand bedre end andre slags.
Disse grovere boller er SUPER nemme og endnu lækrere! De er sprøde udenpå og bløde indeni og så er de altså klar på under en time.
Måske der skal sættes en omgang bolledej klar i dit køleskab til i morgen?

Langtidshævede rugbrødsboller

Ingredienser:
4 dl vand
10 gram gær
270 gram hvedemel
270 gram rugbrødsblanding (Jeg brugte Kernerugbrød fra Finax)
100 gram solsikkekerner
10 gram salt
25 gram sirup
Langtidshævede rugbrødsboller
Fremgangsmåde:
Dag 1:
– Opløs gæren i vandet
– Tilst de resterende ingredienser og rør godt rundt.
– Tildæk dejen med et stykke film og lad hvile i køleskabet natten over

Dag 2:
– Tænd ovnen på 300 grader, og laden den varme godt op (ca. en halv time) med en bradepande i.
– Hæld dejen ud på et meldækket bord og træk dejen til en lang slange
– Skær dejen i 9 stykker, og lad dem hæve på et stykke bagepapir indtil ovnen er varm
– Træk bagepapiret med brød over på den varme bradepande, skru ned på 250 grader og bag bollerne i ca. 15 minutter.

2 Comments

  1. Mums de ser lækre ud søde. Du er dælme en knag i et køkken. (Y)

    • Worth the carbs

      4. september 2016 at 17:48

      Tusinde tak, Caroline! Sikke en sød kommentar. De er super gode – og endnu vigtigere, så nemme at lave!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 Worth the carbs

Theme by Anders NorenUp ↑